Hvad vi har justeret på kildekritikmodulet
Når vi i de her uger går ind i efteråret, har vi strammet op på, hvordan modulet Kildekritik i praksis er sat sammen. Grundtanken er den samme som altid: du lærer at spore en påstand tilbage til dens oprindelse og vurdere, hvor troværdig kilden er. Det nye er rækkefølgen. Vi starter nu med en påstand, du selv har mødt, i stedet for et lærebogseksempel, fordi det gør det lettere at huske metoden bagefter.
Som kursusleder har jeg lyttet til, hvad deltagerne sagde på de forrige hold. Mange fortalte, at de havde svært ved at vide, hvor de skulle begynde, når en historie dukkede op i et opslag uden nogen tydelig afsender. Derfor bruger vi første time på netop det spørgsmål: hvem siger det, og hvor stammer det fra?
Modulet er stadig bygget til voksne uden forudsætninger. Du behøver ikke kende til journalistik eller teknik. Du skal blot have lyst til at stille et par ekstra spørgsmål, før du tager noget for givet, og være villig til at prøve øvelserne af sammen med de andre på holdet.
Fra opslag til oprindelse i flere trin
Selve metoden er enkel at beskrive og sværere at udføre. Du tager en påstand, finder ud af, hvem der først fremsatte den, og følger så kæden tilbage, led for led. Undervejs møder du gengivelser, uddrag og genfortællinger, hvor noget ofte er gået tabt eller blevet ændret på vejen.
Vi arbejder med trykte artikler, skærmbilleder og korte tekster, som du kan have ved hånden på bordet. At holde tingene fysisk gør, at du kan understrege, sammenligne og lægge dokumenter side om side. Mange oplever, at det sænker tempoet på en god måde.
Hver øvelse slutter med en kort fælles gennemgang, hvor holdet sammenligner, hvor langt de nåede, og hvor de gik i stå. Det er ikke en konkurrence om at finde svaret hurtigst. Det handler om at kunne forklare sin egen vej, så en anden kan følge den.
- Find ud af, hvem der først fremsatte påstanden
- Følg kæden af gengivelser tilbage led for led
- Notér hvad der er ændret undervejs
Sådan vurderer du, om en kilde kan bære en påstand
At finde oprindelsen er kun halvdelen. Den anden halvdel er at vurdere, om kilden overhovedet er i stand til at vide noget om sagen. En person kan være ærlig og alligevel ikke have været til stede. En rapport kan være grundig og alligevel svare på et andet spørgsmål end det, påstanden bygger på.
Vi gennemgår derfor et par enkle spørgsmål, du kan stille til enhver kilde: har afsenderen selv set eller målt det, hvem har interesse i, at det bliver sagt, og kan andre uafhængigt bekræfte det? Svarene afgør sjældent sagen alene, men de viser, hvor du skal grave videre.
Du lærer også at skelne mellem en kilde, der er usikker, og en kilde, der er uden værdi. Det første kræver forbehold i, hvordan du selv gengiver det. Det andet kræver, at du lader være med at dele det videre, før der er noget bedre at støtte sig til.
Øvelserne på holdet
I praksis foregår det meste af tiden som hold- og parøvelser. Henrik og Maria går rundt, mens I arbejder, og stiller de spørgsmål, der får jer til at tænke et skridt længere. Der er ingen prøve til sidst, men du får en lille arbejdsmappe med dine egne noter og eksempler.
Et typisk forløb begynder med, at du får en påstand i hånden og ti minutter til at gætte, hvor den kommer fra. Derefter går du i gang med at tjekke. Det er ofte her, de fleste opdager, hvor meget de plejer at tage for givet, og hvor hurtigt et gæt kan føles som viden.
Vi arbejder også med at skrive en kort kildenote til din egen brug: hvad du fandt, hvor du fandt det, og hvor sikker du er. Den vane tager næsten ingen tid, men den gør det langt lettere at vende tilbage til en sag uger senere uden at starte forfra.
- Parøvelser med trykte uddrag og skærmbilleder
- Ti minutters gæt før du begynder at tjekke
- En kort kildenote til eget brug
Hvad du kan forvente at tage med hjem
Realistisk set bliver du ikke ekspert på ti uger, og det lover vi heller ikke. Det, du kan forvente, er en fast fremgangsmåde, du kan bruge, når en historie får dig til at standse op. Du får et bedre øje for, hvornår noget mangler en afsender, og hvornår en gengivelse er blevet tyndere end originalen.
Mange deltagere fortæller, at den største forandring er tempoet. De skynder sig ikke længere at videresende, og de spørger oftere sig selv, hvad de egentlig ved. Det er en lille ændring, men den slår igennem i, hvordan man taler om nyheder derhjemme og på arbejdet.
Modulet er ikke en officiel uddannelse og giver ikke et bevis fra nogen myndighed. Det er et praktisk kursusforløb, der træner en vane. Hvad du bruger den til, afgør du selv, men grundlaget er der, når du går ud ad døren.
Om du vil begynde i efteråret
Efteråret er en god tid at starte, fordi mange har mere ro til at læse og sætte sig ind i noget nyt. Holdene er små, så alle når at deltage, og vi holder tempoet roligt nok til, at du kan følge med uden forberedelse.
Du kan se kursusplanen og prisen på siden for priser, og du er velkommen til at skrive til os via kontaktsiden, hvis du er i tvivl om, om forløbet passer til dig. Vi svarer, så godt vi kan, og fortæller ærligt, hvad modulet kan og ikke kan.
Har du særlige ønsker til, hvad du gerne vil arbejde med, så nævn det i din henvendelse. Jeg læser dem alle og tager dem med i planlægningen af holdet.
Kildekritik i praksis handler om at gøre en usynlig vane synlig: at spørge, hvor en påstand kommer fra, før du tror på den. Modulet giver dig en fast metode, konkrete øvelser og et hold at tænke sammen med. Det er ikke en genvej til sikkerhed, men en måde at blive mere præcis på. Skriv til os, hvis du vil høre mere om, hvordan forløbet er tilrettelagt.
